BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger to nye kollegaer til vores ledelsesteam, den ene stilling er som afdelingsleder for indskoling/mellemtrin, den anden er som afdelingsleder for udskolingen. Derudover indeholder den ene af de to stillinger mulighed for ledelsen af gruppeordningen C-klasserne.
Om os
Asnæs Skole er en del af Skolerne i Asnæs, Fårevejle og Hørve i den sydlige del af Odsherred Kommune. Som afdelingsleder indgår du som et vigtigt aktiv i vores samlede ledelsesfællesskab, som består af 8 afdelingsledere og skolelederen.
Asnæs er kommunens ”Unge-by”, hvor der er ungehus og hvor etableringen af Campus Odsherred står færdigt i 2024 – et campus, som skal tiltrække Odsherreds unge til både erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og forskellige 10. klasse-tilbud.
På Asnæs Skole er vi ca. 430 elever, heraf 25 i C-klaserne. Vi er i alt ca. 65 pædagogiske medarbejdere. Vores skole skal være et godt sted at lære og et godt sted at være, og vi tror på, at trivsel, glæde og forskellighed er fundamentet for at skabe et godt og lærende miljø. Som afdelingsleder er du tæt på beslutningerne og vil være med til at præge udviklingen på nærmeste hold i forhold til at arbejde for udviklingen af børns læring og trivsel. Vi er optaget af at fastholde et stærkt fagligt niveau.
Skolerne i Asnæs, Fårevejle og Hørve er i indeværende skoleår i gang med det 3. år i udviklingsforløbet Involverende læringssamtaler i skole-hjem-samarbejdet. Udviklingsforløbet er et 3-årig aktionslæringsforløb, hvor der arbejdes i det professionelle læringsfællesskab med udvalgte aktioner, handlinger i praksis og refleksive kollegiale samtaler til udvikling af praksis.
Forløbet har fokus på udvikling af elevdrevne læringssamtaler, hvor eleverne fortæller og viser deres forældre, hvad de arbejder med. Det handler om at træne elevernes sprog og forståelse for egen læring og trivsel til gavn for deres engagement i egen læreproces.
Udviklingsforløbet rummer også udvikling af teamsamarbejdet både for lærere, pædagoger og ledelsen. Det samlede ledelsesfællesskab er særligt optaget af opgaven omkring implementeringen og vi arbejder sammen om udviklingen af vores engagementsstrategier.
Som afdelingsleder hos os, er dine hovedopgaver:
- Ansvarlig for den daglige faglige ledelse og udvikling
- Daglig personaleledelse
- Sikre et højt fagligt niveau i skolens tre afdelinger
- At arbejde tæt sammen med Familieafdelingen og PPR
Vi forventer, at du er den kommende afdelingsleder der:
- Har pædagogiske visioner og er optaget af skoleudvikling
- Har et pædagogisk og menneskeligt udgangspunkt
- Kan motivere, indgå i dialog og medvirke til at skabe arbejdsglæde
- Har relationelle evner og kan etablere gensidig tillid
- Kan sikre faglighed og fastholde mål
- Er klar og tydelig i din kommunikation, og har en anerkendende tilgang til alle skolens parter
- Vil indgå aktivt i samarbejdet med lokalområdet
- Ønsker at være tæt på personale, elever og forældre og har kompetencer inden for det pædagogiske samarbejde
- Er læreruddannet
- Er lederuddannet, eller har lyst til lederuddannelse på diplomniveau
- Indgår som en aktiv ressource i ledelsesteamet og bidrager til udvikling af skolerne
- At du er nysgerrig på at udvikle dit lederskab og har en ledelsesstil, som kan danne grundlag for tillid i samarbejdet
Ledelse i Odsherred Kommune
Odsherred Kommunes ledelsesgrundlag ”God ledelse i forpligtende fællesskaber” er centralt for, hvordan Odsherred Kommune fungerer som arbejdsplads. Ledelsesgrundlaget er et vigtigt afsæt for arbejdet som leder i kommunen, du bliver en del af mange forpligtende fællesskaber, hvor man regner med hinanden. Dine evner til at lytte, inddrage og skabe følgeskab, er en forudsætning for at lykkes med ledelse i Odsherred Kommune.
Ledelsesgrundlaget bygger på fire pejlemærker for god ledelse, som vi navigerer efter:
- Retning og effekt
- Mod og nytænkning
- Faglighed og kvalitet
- Dialog og involvering
Vi tilbyder:
- Tæt samarbejde i ledelsesteamet
- Plads til og respekt for forskellighed
- Høj frihedsgrad og selvstændigt ansvar
- Fagligt dygtige medarbejdere og aktive børn
- Tæt samarbejde med DLF og BUPL om skolens Professionelle kapital
- Aktiv forældrekreds
- Fælles og individuel kompetenceudvikling af skoleledelsen
Praktiske oplysninger
Ansættelsesudvalget er bredt sammensat af personale, ledelseskollegaer og forældrerepræsentanter.
Tiltrædelse den 1. november 2023 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist tirsdag den 19. september 2023 kl. 12.00. Skriv hvilken af de to stillinger der søges.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 25. september og den 28. september. Der vil blive indhentet referencer.
Mellem 1. og 2. samtalerunde skal du udfylde en personlighedstest. I Odsherred Kommune bruger vi Master Person Analyse. Det gør vi med henblik på at få en god dialog med dig om dine arbejdsmæssige præferencer, og om du og stillingen er et godt match.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Der indhentes børneattest ved ansættelse.
På www.odsherred.dk kan du finde yderligere information om Odsherred Kommune.
Jobansøgningen sker via hjemmesiden.
For yderligere information kan du kontakte skoleleder Jørgen Schandorff på tlf. 24 91 88 43.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej 22, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: http://www.odsherred.dk/job/ledige-job?hr=show-job/160410&linkref=130729&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896755