BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for kultur i bred forstand, og har du lyst og evner til at nytænke og udvikle fremtidens bibliotek, fremtidens kulturelle mødesteder og fremtidens borgerservice? Er du tilmed en dygtig personaleleder, der kan samle en organisation på tværs af mange fagligheder? Så er du måske vores nye leder af BOK.
Odsherred Kommune søger en leder til BOK – Bibliotek, Borgerservice og Kulturhuse. BOK er en dynamisk, kompleks og vidtfavnende kulturinstitution. BOK er i dag Odsherreds største kulturinstitution med et meget højt aktivitetsniveau året rundt, et højt udlånstal og et højt besøgstal, der tæller både borgere og de mange faste sommerhusejere og turister.
Vi søger en visionær og ambitiøs leder, der interesserer sig for hele BOK’s ansvarsområde, og som kan skabe en stærk sammenhæng og synergi mellem BOK’s mange funktioner. En leder, som sætter kvalitet og faglighed højt, og som formår at omsætte det til relevante tilbud til borgerne. En leder, der vil og kan fastholde og udvikle et højt aktivitetsniveau, udvikle nye kulturtilbud, indfri politiske mål og bidrage til udviklingen af Odsherred Kommunes kulturliv i et frugtbart samarbejde med de øvrige kulturinstitutioner i Odsherred.
Vi søger en leder, der har en bred og stærk kulturfaglig baggrund og erfaring, gerne med erfaringsbaseret kendskab til biblioteksverdenen. Vi går efter en erfaren og dygtig personaleleder, der kan lede de forskellige faggrupper, og som kan medvirke til udvikling af såvel den enkelte medarbejder som hele gruppen, og som kan styrke sammenhængskraften og samarbejdet. Vi leder også efter en leder, der er en dygtig kommunikator, er tillidsskabende og er stærk i menneskelige relationer. Det er en forventning, at den nye leder har styr på budgetter og har erfaring med at navigere i en politisk styret organisation.
Som Odsherred Kommunes nye leder af BOK får du den overordnede faglige, personalemæssige og administrative ledelse af kommunens biblioteker, borgerservice og kulturhuse samt administration og kommunikation.
Der er ca. 38 medarbejdere i alt i BOK. Du får den direkte personaleledelse af 2 mellemledere (stedfortræder og teamleder for Borgerservice) samt af ca. 28 medarbejdere. BOK har desuden en stor gruppe af dedikerede frivillige. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at samarbejde med frivillige. BOK´s organisation er forholdsvis flad, og det forventes, at du som leder tager aktivt del i løsningen af opgaverne. Du understøttes af stedfortræderen i forhold til økonomi, administration og IT.
Som leder af BOK bliver du en del af en kommune, hvor der er en god stemning og højt til loftet og en åbenhed over for idéer. Man lytter til og inddrager hinanden, og man finder pragmatiske løsninger. Du har reference til områdeleder for Kultur- og Borger, og du bliver en del af lederteamet i centeret Erhverv, Teknik og Kultur og af Odsherred Kommunes store lederforum samt af Odsherred Kulturledernetværk. Det forventes, at du bidrager aktivt til samarbejde, vidensdeling og netværk.
Du kan læse mere om stillingen i job- og personprofilen på her til job- og personprofil:
https://genitor.emply.net/GetFile.aspx?id=8027b20f-3ccb-4add-9f2c-cda8fe137a1a Du kan søge stillingen via Genitors hjemmeside: www.genitor.dk.
Ud over kommunens generelle hjemmeside har BOK en meget informativ hjemmeside: https://www.odsbib.dk/.
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder for Kultur og Borger Eva Ormstrup på tlf. 2498 9744 eller Berit Kjær Petersen, chefkonsulent i Genitor, på tlf. 2949 4419 eller bkp@genitor.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981004